YOGA TIL SMÅBØRNSFAMILIEN - Den gode energi hjem til familien

En aften for forældre i småbørns familier, der gerne vil vide mere om yogaens muligheder for at få den gode energi hjem til familien.  Foredraget henvender sig til forældre i småbørns familier og tager udgangspunkt i børnelivets udfordringer, både derhjemme og i ”fritiden”. Samtidig er der en opfordring til forældre om at tage sig selv mindre alvorligt, ryste kroppen lege og grine sammen. Det handler om at dyrke og værne om den gode energi, det stærke fællesskab og den kærlige kommunikation. Det handler om at trykke på bremsen, tage pauser, stoppe op, mærke og VÆRE. Foredraget bringer elementer af åndedrætsøvelser, meditationer, bevidsthedsteknikker og yoga ind som værktøjer til at vi i familien nærmer os hinanden.

Foredraget bliver fulgt op af 4 børneyoga familie workshops. Det er muligt at deltage i alle workshops, men de er ikke afhængige af hinanden. På workshops’ene leger vi med børneyogaens mange elementer og der er efterfølgende sat lidt tid af til, at I som forældre kan spørge ind til teknikkerne og deres anvendelse i hjemmet, imens børnene får lidt ”fri leg”    Om underviseren:
Mit navn er Trine Q. Til daglig arbejder jeg som børnehaveklasselærer på en skole i Viborg. Ud over min pædagoguddannelse tilbage i 2002, er jeg i 2014 også uddannet yogalærer. Det har altid optaget mig meget hvordan det enkelte menneske på bedst mulig måde kan indtage sin egen scene, tage sig selv alvorligt og blive bevidst om, at det handler om at mærke indad, hvordan vi har det – finde ro i det der er og handle i de fællesskaber det deltager i. Efter at være blevet børneyogalærer uddannet i august 2016, har meget af mit arbejde i skolen haft fokus på yoga, meditationer og afspænding.

Praktisk information

  • Nummer 851903 - YOGA TIL SMÅBØRNSFAMILIEN - Den gode energi hjem til familien
  • Start 13.03.18 kl. 19:00-20:30
  • Foredragsholder Trine Qvortrup Moltzen
  • Adresse Biblioteket, Vesterbrogade 15, 8800 (kort)
    Lokale 3
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Almen   DKK 50,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
13.03.2018 19:00-20:30 Biblioteket Trine Qvortrup Moltzen Kort

Foredragsholder

Trine Qvortrup Moltzen